Mænd på cykel ved havn

På tur med gutterne

Foto: Niclas Jessen

På tur med gutterne!

Lolland-Falster er den perfekte destination til en tur med gutterne. Hvad enten I er til et afslappende slag golf på en af de fem fede golfbaner, om I er til action på mountainbike på de mange MTB-spor, eller hvis I er til gourmetoplevelser med de bedste råvarer fra regionen på menuen - eller noget helt fjerde, så er Lolland-Falster et oplagt valg!

Treelife Skycamp

Bo i luksus eller helt tæt på naturen

Foto: Treelife

Hvis I gerne vil opleve en nat ude i den fri natur, bør I selvfølgelig prøve de nye "flyvende" telte hos Treelife Skycamp. Teltene er meget komfortable, selvom det kan være lidt angstprovokerende at sove i et telt, der er hængt op mellem nogle træer i skoven. Det er en cool og anderledes måde at opleve naturen helt tæt på. Treelife har desuden nogle geniale overlevelsespakker, så I kan prøve jeres overlevelsesinstinkter af.

Vil I hellere bo som konger i luksus, kan vi helt klart anbefale jer at tjekke ind på Bandholm Hotel eller Hotel Saxkjøbing. Begge hoteller har til huse i ikoniske bygninger, og begge har stort fokus på lokale fødevarer af høj kvalitet. Bandholm Hotel er i 2019, for tredje år i træk, blevet kåret til Danmarks bedste hotel og ligger helt fantastisk placeret tæt på Smålandsfarvandet og det storslåede monument Dodekalitten.

Hotel Saxkjøbing har også en perfekt placering midt i Sakskøbing by. Hotellet fik tilbage i 1835 prædikatet "Kgl. priviligeret kro" og har en over 200 år lang historie. I 2006 blev hotellet købt af den kendte kok Claus Meyer, som har gjort Hotel Saxkjøbing til et naturligt samlingspunkt for de lokalt producerede fødevarer, der er i exceptionelt høj kvalitet.

Fem fantastiske golfbaner

Foto: BEST Production

På Lolland-Falster kan du vælge mellem fem fantastiske golfbaner. Der er ikke ret langt mellem de enkelte baner, og banerne er indbyrdes forskellige, så her kan I med andre ord se frem til meget afvekslende golfudfordringer - også selvom I kun er af sted en weekend. En stor fordel ved golfbanerne på Lolland-Falster er, at det sjældent er nødvendigt at bestille banetid særligt lang tid i forvejen. I mange tilfælde kan man faktisk bare dukke op, købe en greenfee og gå i gang med det samme.

Golfklubberne og flere forskellige hoteller har indgået et samarbejde under navnet "Golf & Go'nat", hvor de har sammensat nogle diverse golfophold i forskellige prisklasser - med fuldstændig valgfrihed i forhold til, hvilke baner I ønsker at spille på.

Fiskere ved vandet

Få pulsen ned ved et af de utallige fiskespots

Foto: Niclas Jessen

Omgivet af vand på alle sider og med en kystlinje, der er over 600 km lang, er Lolland-Falster lidt af et lystfiskerparadis. Og faktisk ikke kun i forhold til kystfiskeri, for her er også fine muligheder for både sø-, å- og fjordfiskere, ligesom vi har flere Put & Take søer. Her er der med andre ord rigtigt gode muligheder for at få noget på krogen!

Hvis I ikke har jeres eget lystfiskerudstyr med, er der flere udlejere i området, hvor I selvfølgelig også kan købe madding, og hvad I ellers har brug for. Kommer I i egen båd, har vi over 20 lystbådehavne, I kan vælge imellem - de fleste med slæbested, så I nemt kan sætte en eventuelt medbragt jolle i vandet. Så bare kom afsted, for her er hav, fisk og muligheder nok!

Læs mere om lystfiskeri på Lolland-Falster 

Frederiksdal Kirsebærvin smagning

Lokal gourmet tilsat prisbelønnet øl og vin

Foto: Frederiksdal Kirsebærvin

Sydhavsøernes gunstige klima og fede muld er noget, I kan smage, når I sætter tænderne i de lokalt producerede fødevarer, så hvorfor ikke tage på en ægte livsnydertur med fuld fokus på Lolland-Falsters mange, unikke smagsoplevelser?

Mange af vores restauranter tager udgangspunkt i lokalt producerede råvarer - så her vil I ikke blive skuffet. Prøv fx ”Den fuldkomne fisker” og oplev ”smagen af Lolland” eller ”Restaurant Ö”, hvor kærligheden til naturen er helt åbenbar. Tag forbi Claus Meyers Hotel Saxkjøbing, der med sit fokus på lokale råvarer nærmest tjener som gastronomisk vindue for området.

Se flere restauranter på Lolland-Falster

Bryggerier og vinerier
Forkæl ganen og læg vejen forbi nogle af Sydhavsøernes hyggelige mikrobryggerier og vinerier. Besøg fx Krenkerup Bryggeri & Traktørsted og smag deres prisbelønnede øl eller nyd Frederiksdal Gods, der er kendt for deres verdensberømte kirsebærvin. Tag også forbi Østergaard Vinmageri eller Væggerløse Håndbryg, der er nogle af Lolland-Falsters skjulte øl- og vin-perler.

Se vores guide til Sydhavsøernes bryggerier og vinerier

Mountainbike MTB-spor

Fart og spænding

Foto: TrailStars Falster

På MTB-tur i perfekte omgivelser 
Er I til fart og spænding, så har I chancen for at udfordre jer selv og hinanden på en af Lolland-Falsters mange MTB-spor, hvor I, sammen med et mindre adrenalin kick, også får en stor naturoplevelse. Medbringer I ikke egne MTB-cykler, er der mulighed for at leje - blandt andet hos Larsson Cykler i Maribo. 

I frit fald over Lolland
Hos Faldskærmsklubben i Holeby kan I få en anden adrenalinfremkaldende oplevelse. Her tilbyder de nemlig tandemspring og faldskærmskurser for dem, der drømmer om at springe ud fra fire kilometers højde og suse gennem luften med en hastighed på 200 km/t med en storslået udsigt til både Lolland og Falster på samme tid.     

Turbåden Anemonen i Naturpark Maribosøerne

Stå til søs med gutterne!

Foto: Visit Lolland-Falster

Er gutterne til bølgegang og frisk havluft er en tur til Sydhavsøerne det perfekte valg. Med en samlet kystlinje på over 600 km, utallige søer, småøer, fjorde og sunde har I næsten uanede muligheder for aktiviteter på vandet. Smålandsfarvandet er et sandt paradis for lystsejlere, mens søerne og de smukke fjordstrækninger er som skabt til kano- og kajaksejlads. Og nord for Falster er der rigtig gode muligheder for både wind- og kitesurfing. - Nyd livet til søs, og nyd livet i en af de mange, hyggelige småhavne, hvor stemningen i sommermånederne absolut ikke fejler noget.   

Er I ikke til sejlads i eget fartøj, er der også mulighed for at stikke til søs som passager - blandt andet med postbåden Vesta på Nakskov Fjord eller med turbåden Anemonen på Maribo Søerne. Begge ture byder på afslapning og store naturoplevelser. 

Teile deine Momente:

VisitLolland-Falster © 2024
Deutsch